Gode høreapparater løser ikke alle høreproblemer. Skal du høre TV og radio, er det ofte nødvendigt at skrue op for lyden. Dette kan genere de normalthørende familiemedlemmer såvel som naboer. Med en teleslyngeforstærker behøver man ikke skrue op for lyden på TV eller radio. Lyden overføres direkte, trådløst, til høreapparatets indbyggede telespole uden at genere andre.
|